Et sjovt brætspil om miljø og elektronik. For 5. - 6. klassetrin.
Elektriske og elektroniske produkter er
storforbrugere af energiressourcer, udtømmer en stor del af vores
naturlige ressourcer og udgør den hurtigst voksende affaldsmængde i
Danmark. Men hvor meget ved vi egentlig om denne miljøbelastning?
Elektronikpanelet vil lære børn og unge
at købe, bruge og bortskaffe elektronik på en miljørigtig måde, og
som led i vore oplysningsaktiviteter over for denne målgruppe har vi
ladet udvikle og producere et miljøspil, der handler om produktion,
distribution, forbrug og bortskaffelse af elektronik.
Elektronikpanelet har udviklet en lille
flyer, som kan downloades
her
 |
|
Om spillet
Spillet er grundlæggende et brætspil, der blander elementer fra både
”Matador” og ”Bankospil”. Fra starten får hver spiller tildelt et
elektronisk produkt, hvorefter det gælder om at føre produktet
igennem dets samlede livscyklus på den mest miljørigtige måde.
Spillepladen er opdelt i fire områder:
Fabrik, butik, værelse og affald og spillerne bevæger sig gennem
alle fire områder og samler de såkaldte ”Samle-brikker”, som findes
både i en miljørigtig og en ikke-miljørigtig udgave med forskellig
pris. Igennem hele spillet udsættes spillerne for spørgsmål,
oplysninger (Fakta-kort) og tilsyn, som indlærer og belønner
miljørigtig adfærd.
Vinderen af spillet er den spiller, der
har samlet flest værdier. Her viser det sig, at det godt kan betale
sig at købe de lidt dyrere miljø-rigtige produkter og optræde lidt
mere miljørigtigt, når man bruger sine produkter.
Download
spillereglerne |
Lærervejledning
Spillet lever op til undervisningsplanen for Natur & Teknik for
5.-6. klassetrin. I læseplan og trinmål fremhæves, at undervisningen
skal give eleverne indsigt i problemstillinger om, hvorledes
samspillet mellem mennesket og naturen fungerer og hvordan
forskellige samfunds ressourceforbrug og indgreb i naturen og dens
kredsløb har konsekvenser for planter, dyr og mennesker.
Formålet med vejledningen er at bibringe
læreren inspiration og en faglig baggrund for at bruge Miljøspillet
i natur- og teknikundervisningen. Vejledningen forklarer hvordan
miljøet belastes af fremstilling, brug og bortskaffelse af
elektriske og elektroniske produkter og giver både faktuelle og
naturfaglige oplysninger, som kan inddrages i undervisningen.
Miljøspillet dækker primært behovet for
undervisningsmateriale om vores brug af teknologi og dens
indvirkning på miljøet; et område som er underrepræsenteret i
faglitteraturen. Til spillet er udarbejdet en kortfattet
lærervejledning med faglig baggrund, metoder og forslag til
aktiviteter.
Download
lærervejledningen
|